Art Collection Bornholm

Galleri og kunstbutik

NYT FRA ART COLLECTION BORNHOLM "SOMMERKURSER"

Andreas Nemo Østergaard, som indtil 2014 ledede en privat kunstskole i Hasle, har indledt samarbejde med det nystiftede galleri ”Art Collection” i Aakirkeby, og vil fremover drive sine populære udendørs weekend-sommerkurser fra  galleriet.
Kurserne starter i maj måned
Første sommerkursus 18.-19. maj. 
Deltagerne undervises i farvelære, komposition, perspektiv, materialelære, forskellige teknikker og sikkert meget mere.
Der er et begrænset deltagerantal på max. 6 personer, og der kræves ingen forudsætning at deltage, for Andreas Østergaards motto er: 

Alle kan lære det.
Andreas Østergaard, som har undervist i billedkunst i 30 år, er uddannet maler og grafiker på École des beaux Arts  i Toulon i Provence 

og har en bachelor i kunsthistorie fra Københavns universitet.
Tilmelding kan foregå enten til ”Art Collection” eller via hjemmesiden www.haslekunst.dk hvor man også kan læse mere om kurserne.